Skal du have et barn alene? 7 gode råd til solomødre
Hvis du overvejer at blive solomor, stiller du sikkert dig selv spørgsmål som 'hvordan skal jeg klare at få min søvn afbrudt hver nat i årevis?' Eller 'hvad med mandlige forbilleder?' Her er vores gode råd til at gøre livet som solomor så nemt som muligt.
Ja, der er meget arbejde i at være enlig mor, men man kan indrette sit liv på måder, som gør hverdagen meget nemmere.
Her er vores bedste tips til, hvordan du forbereder dig på livet som solomor.
1. Tilpas dit liv til dit nye eventyr som mor
At blive forælder er en af de mest fantastiske oplevelser, og det er en beslutning, man aldrig fortryder. For mange mennesker – solomødre såvel som personer i parforhold – er det at få et barn også en af de mest overvældende oplevelser, de nogensinde kommer ud for. Så tænk over, hvordan du kan organisere din hverdag, så livet med et barn bliver så let som muligt.
En måde at gøre livet med børn så let som muligt kan være at flytte tættere på din familie og dine venner, så du har dit netværk i nærheden. Og det kan også være en god idé at finde et job, som giver en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Det er også dyrt at have børn. Så tag det første skridt mod at blive forælder ved at se nærmere på din økonomi. Tjek dit budget og få et overblik over dine faste udgifter og dit økonomiske råderum. På den måde kan du se om du har brug for at ændre noget for at bevare et vist råderum, når du får børn.
Det er en virkelig god idé at have lidt luft i budgettet til mere end bare babyting. Hvis du har penge tilovers, kan du måske få råd til en fast barnepige. Eller du kan bestille take-out for hundrede og syttende gang. Det kan være det, der skal til for at komme igennem dagen, når du kun har fået tre timers sammenhængende søvn.
2. Find nogen at dele de små øjeblikke med
Har du nogensinde himlet med øjnene af forældre, som er helt overstadige over deres babys nyfundne evne til at ____? Eller undret dig over, hvordan folk kan bruge så meget tid på at tale om bleskift og madningsritualer?
Når du bliver mor, opdager du, hvordan selv de mindste ting kan betyde meget – hvad enten det er begejstring eller bekymring. Det kan være lykkefølelsen, når din lille pige sover på dit bryst. Eller bekymringen ved det lille udslæt, som din toårige har haft på armen i flere dage.
Sørg for at have et godt netværk at dele dine tanker med - store som små - så du ikke står alene med dem. Hvis du ikke har nære venner eller familie, du kan bruge, findes der online-fællesskaber for solomødre. Tal åbent med dine nærmeste om, at du gerne vil have, at de er en del af dit barns liv. Det er vigtigt at have nogen som er engageret i dig og dit barn og for hvem ingen oplevelse eller bekymring er for lille.
"Når man deler de små øjeblikke i livet med andre voksne, får man det, man kan kalde livsvidner. Personer, der tager del i de små ting, ikke kun milepælene. Det viser barnet, at hans eller hendes liv er vigtigt – det er en væsentlig måde at opbygge selvværd på," udtaler psykolog Henriette Cranil. Henriette har specialiseret sig i at rådgive kvinder og par, som overvejer at stifte familie ved hjælp af en donor. Hun indgår i vores ekspertpanel her hos European Sperm Bank.
3. Din families historie. Eller svaret på "hvor er min far?"
På et tidspunkt kan dit barn begynde at stille spørgsmål som "hvor er min far?". Som solomor er det en god idé at tænke over, hvordan du vil forklare din familiesituation til dit barn fra en tidlig alder.
For eksempel kan de valg, du træffer om din sæddonor, påvirke din historie. Hvordan valgte du din sæddonor? Valgte du én, som du kunne se dig selv danne par med, eller valgte du en donor, som ligner dig? Åben eller non-contact donor? Hvad var årsagerne til dit valg? Overvej at skrive dine bevæggrunde ned, så du ikke glemmer dem med tiden.
Sørg også for at skaffe så meget information som muligt om sæddonoren. Dit barn vil måske aldrig ønske at kende alle detaljerne, men den fulde donorprofil giver dit barn muligheden for at finde ud af mere om sin donor.
Med disse forberedelser har du byggestenene til at fortælle dit barn, hvordan han eller hun kom til verden. Eksperter anbefaler, at du fortæller dit barn, at det er undfanget med hjælp fra en donor så tidligt som muligt, så begynd at fortælle dit barn denne historie fra dag ét.
4. De triste juridiske emner. Hvem skal tage sig af mit barn, hvis jeg dør?
Der er ingen, der bryder sig om at tænke på denne del. Det er et ubehageligt spørgsmål, og det er sjældent noget, man tænker på, når man overvejer at blive mor. Men det er en god ting at bruge tid på.
Sørg for, at du opretter et testamente, hvor du udpeger en værge for dit barn i tilfælde af, at det værst tænkelige sker. Husk at spørge personen, du udpeger, om vedkommende er villig til at tage sig af dit barn.
Lovgivning og retspraksis varierer fra land til land. I Danmark er det Familieretshuset eller familieretten, der afgør hvem der skal tage sig af forældreløse børn. Retten ser på alle muligheder og træffer en beslutning baseret på hvad den finder bedst for barnet. I disse tilfælde er det meget værd at kende forælderens ønsker.
5. Lad være med at sammenligne dig selv med familier med to forældre.
Mange kvinder, som overvejer at blive solomødre, er usikre på, om de kan give barnet alt, hvad det behøver. Vil barnet lide under, at det ikke er vokset op i en normal familie?
Sandheden er, at ingen familie er 'normal'. For eksempel i Storbritannien udgør familier med en enkelt forælder næsten en fjerdedel af alle familier med børn, som ikke er myndige.
Og husk, at familier med to forældre også spiser masser af færdigmad.
6. Øv dig i at bede om hjælp.
De fleste mennesker er meget dårlige til at bede om hjælp. Men alle nybagte forældre nyder godt af en hjælpende hånd. Uanset om du har en pludselig deadline på arbejdet eller brug for tid alene, er det rart at have nogen, du kan bede om hjælp.
Psykolog Henriette Cranil anbefaler, at man planlægger det tidligt: "Inden dit barns ankomst er det en god idé at spørge dit netværk, hvor meget du kan trække på dem. Hvor meget kan du regne med dem til hjælp med at løbe ærinder eller babysitte i sidste øjeblik? På den måde er det nemmere for dig at bede om hjælp, når du har brug for det."
Husk også, at de fleste mennesker elsker at hjælpe. Ved at bede om hjælp viser du den anden person, at du anser vedkommende for at være ressourcestærk og pålidelig. Du skal ikke bekymre dig over, om du er en byrde for nogen.
7. Tag tid til dig selv, og vær ikke hård ved dig selv over det
Mødre er fantastiske til at tage sig af deres børn. Nogle gange er de dog ret dårlige til at tage sig af sig selv. Men sandheden er, at du har brug for tid for dig selv for at være den bedst mulige mor. Især når du har valgt at være solomor.
Henriette Cranil minder os om, at tid væk fra børnene faktisk også gavner dem: "Børn vil elske at gå med en ven hjem fra skole en gang imellem. Det lærer dem, at de ikke er afhængige af deres forælder eller forældre. 'Jeg kan klare det her selv.' At lære den lektie styrker selvværdet.
'Hvorfor gjorde jeg ikke det her noget før?'
Mange kvinder, som overvejer at blive solomødre, er i tvivl om, hvorvidt de har styrken eller ressourcerne til at få en baby alene. Men med disse gode råd og din uforbeholdne kærlighed til dit barn skal det nok gå. Faktisk er den eneste fortrydelse, vi hører fra solomødre et stort "hvorfor gjorde jeg ikke det her noget før?"
Relaterede artikler
Stolt sæddonor: Kernen for mig er at hjælpe andre
Kun cirka 7 procent af de mænd, der ansøger om at blive sæddonor, kommer gennem nåleøjet. Peter på 22 år er en af dem. Han deler her sine overvejelser om at donere sæd: Hvordan reagerede familien, hvorfor er han ID release donor, og hvad nu, hvis han ændrer holdning?
Regnbuefamilies søgen efter en sæddonor: fra grå marked til professionel sædbank
Det tysk-engelske par Hayley og Katja Schönberg har været på en begivenhedsfuld rejse, inden de kunne byde deres lille datter velkommen til verden. En rejse med afstikkere ind i en for dem - indtil da - ukendt verden: Det grå marked for sæddonation. Parret advarer på det kraftigste andre fra at begive sig derud.
Donorbarn om sin søgen efter halvsøskende: "Jeg var nysgerrig på dem, jeg deler gener med"
22-årige Rikke Jespersen har otte donorhalvsøskende, som alle er kommet til verden med hjælp fra samme sæddonor. Her fortæller hun om sine overvejelser, da hun valgte at lede efter søskende, og de tanker hun gjorde sig undervejs.