Sådan valgte LGBT-par Chloe og Emma deres sæddonor
“Det er en speciel oplevelse at vælge en sæddonor. I starten synes man, at det er nemt, men det kan være ret overvældende, fordi der er så meget information. Jeg har lært, at man skal koncentrere sig om de egenskaber, der er vigtigst for én selv", siger Chloe Jenkins.
Stinne Schwarz
Da Chloe og Emma fra Glasgow i Skotland mødte hinanden, var de midt i trediverne, og de begyndte hurtigt at tale om at få børn. Emma skulle bære barnet, fordi hun er lidt yngre end Chloe – og også sundere ifølge Chloe.
Parret håbede på at blive gravide i en fart, og det stod dem begge klart, at den eneste rigtige løsning for dem var at benytte en sæddonor fra en sædbank. De kendte andre, som havde haft de samme overvejelser og som talte godt om fremgangsmåden med at bruge en sædbank: “Den første store beslutning er, om man vil vælge en donor, man kender eller ej. Jeg gik ind for at bruge en sædbank, fordi jeg ikke brød mig om at bruge én vi kendte da jeg mente at det ville komplicere vores familiebånd til vores kommende barn”, fortæller Chloe.
Da parret bor i Storbritannien, kunne de ikke vælge en anonym donor. Det er muligvis ikke den rette beslutning for alle, men Chloe og Emma mente fra begyndelsen at åbenhed og ærlighed var den bedste fremgangsmåde, så de var ikke i tvivl om at en åben donor var den bedste beslutning for dem og deres kommende baby.
Parret blev overvældet af valgmulighederne på European Sperm Banks websted. De begyndte med at gennemgå donorlisten hver for sig, i håbet om at de ville have valgt nogle af de samme donorer når de bagefter sammenlignede deres valg. Sådan gik det ikke, da de havde hver deres fremgangsmåde:
Den rette donor for dig
Find ud af hvilke egenskaber hos en sæddonor der er vigtige for dig
“Jeg begyndte med at se på de meget detaljerede oplysninger i en jagt på 'den perfekte donor', hvilket snart viste sig at være lidt overvældende. Jeg lyttede til mine forældre og nogle venner, som foreslog, at jeg lyttede meget mere til mine instinkter i processen – og det var tilfældigvis Emmas fremgangsmåde. De sagde, at jeg skulle finde donorer, som jeg følte en tilknytning til, når jeg så deres billeder eller enkle oplysninger såsom job eller interesser og kun læse de detaljerede oplysninger, hvis jeg virkelig kunne lide dem”, siger Chloe.
Til sidst satte parret sig ned sammen og begyndte at lede efter en donor med kun ét filter slået til: en hvid donor. De ønskede, at deres fremtidige barns identitet skulle være så ligetil som muligt. De ville begge to have en donor, de kunne relatere til frem for at være meget specifikke med hensyn til hår- og øjenfarve.
Familiens helbredshistorik fylder en del i donorprofilerne. Det er meget vigtigt for nogle mennesker, når de vælger en donor, men for Emma og Chloe var det langt mere vigtigt at kunne relatere til donorens interesser:
“For mig gjorde den intuitive tilgang det hele til en meget mere naturlig proces. Vi udelukker jo heller ikke potentielle partnere på grund af deres bedsteforældres sygdomshistorik”, siger Chloe.
Donorlisten viste 50 tilgængelige donorer, og parret begyndte med at se på babybilleder. De ledte ikke efter noget bestemt – de stolede på deres mavefornemmelse. De indkredsede det til omkring et dusin donorer, og så begyndte de at gennemse donorernes profiler og personalets beskrivelser. Chloe og Emma blev ved med at følge deres intuition og endte på syv potentielle donorer. De spurgte hinanden, hvem der gjorde særligt indtryk og endte med tre kandidater.
Den håndskrevne besked gjorde udslaget. De var ikke i tvivl om, at de havde fundet deres donor. Han var ikke perfekt, men hvem er det?
“I sidste ende var vi tilfredse med vores valg som par, og vi synes, at vi har en god historie at fortælle vores fremtidige barn eller børn om den donor, som var så rar at hjælpe os med at bringe dem til verden”, slutter Chloe.
