Vejledninger

6 tips: Sådan vælger du den sæddonor, der passer til dig

Det kan føles som en kæmpe beslutning at vælge en sæddonor til at hjælpe dig med at blive gravid. Vi har samlet en liste over vores bedste tips til at hjælpe dig med at træffe dit valg.

October 06, 2023
5 min. læsetid
Lotte Sørensen

At vælge en sæddonor er en vigtig beslutning. Det kan nemt føles som et stort pres at træffe det perfekte valg. Her er det vigtigt at huske, at der ikke er noget, der hedder perfekt, hvad angår mennesker, som vores donorer jo er. Heldigvis er vi med vores næsten 20 års erfaring sikre på, at du vil elske dit barn uanset dit valg.

Med det i tankerne følger her vores bedste råd til at finde den perfekte donor, som passer til dig.

1. Vælg nogle få egenskaber, der er vigtige for dig

Vi anbefaler, at du beslutter dig for tre egenskaber, som du synes er vigtige. Måske lægger du stor vægt på uddannelse eller personlighed, eller det kan være, at du gerne vil have, at donoren skal se ud på en bestemt måde?

Donorprofilerne indeholder en masse oplysninger, og du vil hurtigt opgive ævred, hvis du fokuserer på hver eneste lille detalje. Det er her, at dine prioriterede egenskaber kan hjælpe dig med at fokusere, så du ikke skal bruge for meget tid på at undersøge ting, der, når det kommer til stykket, ikke betyder så meget for dig.

2. Få ikke stress over donorens sundhedsblad

Alle vores donorer er sunde og er blevet screenet grundigt for de mest almindelige arvelige sygdomme samt seksuelt overførte infektioner. Det er dog meget usandsynligt, at du finder en donor, der slet ikke har nogen sygdomshistorie i familien. Ingen går gennem livet uden sygdom.

Sygdom er helt normalt, og vores genetiske laboratorium analyserer donoransøgerens helbred og families sygehistorie grundigt for at vurdere, om der er risiko for, at en alvorlig sygdom videreføres til et barn. Vores screeningsproces er så grundig, at kun 7-9 % af ansøgerne bliver godkendt til at blive donorer.

I videoen nedenfor forklarer vores kliniske genetiker, hvordan vi gennemgår donorkandidaten og hans families sygehistorie.

Én af grundene til, at du skal være særligt opmærksom på en donors sygehistorie er, hvis du selv har alvorlige lidelser i din familie. Hvis du allerede ved, at du er anlægsbærer af en genetisk lidelse, anbefaler vi, at du benytter dig af vores gratis tjeneste Known Carrier Match. Laboratoriet sammenligner dine gener med donorens gener for at sikre, at han ikke er anlægsbærer af de samme genetiske lidelser som dig.

3. Find en sæddonor, der ligner dig eller din partner med Photo Match

Uanset om I er et heteroseksuelt par, der kæmper med infertilitet, eller du er en håbefuld solomor eller i et LGBTQ+ forhold, kan du overveje en donor, der ligner en, du kender. Det kan måske være dig selv, et familiemedlem eller din partner.

Derfor tilbyder vi også vores gratis Photo Match. Upload et billede af en person. Så finder vi donorer, der ligner vedkommende.

4. Vælg en 2-3 donorer i stedet for kun én

Nogle gange er du nødt til at skifte donor under fertilitetsprocessen, hvis du for eksempel har brug for flere behandlinger end forventet og løber tør for sædstrå, og der på det tidspunkt ikke er flere tilgængelige sædstrå fra din foretrukne donor. Det kan være hjerteskærende, hvis du har satset alt på én bestemt donor.

For at undgå dette anbefaler vi, at du vælger 2-3 donorer, du kan lide, så du har en plan B og C og ikke skal igennem hele processen med at finde en donor igen.

5. Beslut dig for, om du ønsker, at dit barn skal have muligheden for at lære donorens identitet at kende

Hos European Sperm Bank tilbyder vi såkaldte ID Release-donorer (tidligere kendt som åbne donorer) og No ID release-donorer (tidligere kendt som lukkede donorer). Alle oplysningerne i donorprofilen er de samme – den eneste forskel er, at når du vælger en ID release-donor, vil dit barn kunne lære donorens navn, hvis de ønsker det, når de når myndighedsalderen.

Husk, at nogle lande kun tillader donerer af én type. I Storbritannien tillades f.eks. kun ID Release-donorer

Uanset hvad du vælger, anbefaler vi, at du er åben over for dit barn om hans eller hendes oprindelse fra en tidlig alder. Læs vores fyldestgørende vejledning til, hvordan du taler med dit barn om hans eller hendes undfangelse uanset dit barns alder her.

6. Accepter, at du ikke kan kontrollere alt

Donoren leverer halvdelen af dit barns gener. Resten kommer fra dig. Det er vigtigt at vide, at nogle træk springer en generation over, så for eksempel ser dit barns næse måske ikke helt ud som din eller din donors. Vi kender nok alle nogle, der ikke helt ligner deres forældre på en prik, eller måske har de andre talenter. Det er nemt at glemme dette i din søgen efter en sæddonor.

Der er ingen magisk opskrift på at vælge en donor, og ligesom det er i virkeligheden, så er ingen perfekte. Når du først har indsnævret dit felt af potentielle donorer, så stol på dine instinkter og foretag det valg, der føles rigtigt for dig.
Du skal vide, at uanset hvilken donor du vælger, så vil du elske dit barn!

Kæmper du stadig med at vælge en sæddonor?

Vi giver hellere end gerne en hjælpende hånd med. Aftal en gratis fertilitetskonsultation med en af vores kompetente og empatiske rådgivere.