Ikke-biologisk mor: ”Jeg ville elske, hvis jeg kunne være gravid”
Karin og hustruen Jake starter snart i fertilitetsbehandling. Karin lider af en arvelig blodsygdom, så Jake skal bære barnet. Men hvordan håndterer man at være kommende forælder til et længe ønsket barn, når man altid selv har drømt om at være gravid?
Helle Tyllesen
Massevis af tanker, bekymring og en længere sorgproces. Det er noget af det, som har rumsteret i hovedet på 37-årige Karin i mange år, men som blev forstærket efter beslutningen om, at hun og hustruen Jake på 34 år gerne vil forøge familien med hjælp fra fertilitetsbehandling. Familien, der bor i Holland, tæller indtil nu også 11-årige Bryan, Jakes søn fra et tidligere forhold, og hunden Bailey.
Parret har lagt en grundig plan, der bl.a. indebærer at skulle vælge sæddonor, finde den bedste fertilitetsklinik og beslutningen om, at Jake skal bære barnet. Tjek. Tjek. Tjek. Læg dertil også et utal af sommerfugle i maven, glæde og forventning til den forhåbentlig snarlige graviditet.
Jeg ville aldrig turde risikere at give sygdommen videre, og en graviditet ville også være meget risikabel for mit eget helbred.
Kan ikke bære donorbarnet
Men med til parrets historie hører også Karins egen sorg over, at det ikke er hende, der kommer til at opleve at være gravid. Det har ellers været hendes store drøm gennem hele livet. Og i kølvandet har fulgt et utal af bekymrede spørgsmål, som Karin har stillet sig selv:
Hvordan vil det være ikke at have samme fysiske relation til barnet som Jake? Vil hun kunne elske barnet på samme måde? Vil hun føle sig som en rigtig mor?
Karin har en blodsygdom, som kan være arvelig. Hun har de seneste 10 år vidst, at graviditet og fødsel vil indebære en risiko for hende - og for barnet - idet at der er 80 % risiko for, at Karin kan overføre sygdommen.
”Jeg ville elske, hvis jeg kunne gennemføre en graviditet. Men det er ikke en mulighed. Jeg ville aldrig turde risikere at give sygdommen videre, og en graviditet ville også være meget risikabel for mit eget helbred. Et enkelt spark fra fosteret ville kunne forårsage indre blødninger i min krop,” fortæller Karin.
Da vi traf beslutningen om fertilitetsbehandling, ønskede jeg at få hjælp til at acceptere min situation. Det var vigtigt, at jeg fik håndteret mine egne problemer, inden jeg får børn.
Jake er afklaret med, at det er hende, som forhåbentlig skal gennemføre graviditeten med deres donorbarn. Men hun ville have ønsket for Karin, at hun også kunne opleve en graviditet på egen krop. På Jakes initiativ opsøgte Karin en psykolog. Hun havde brug for professionel hjælp til at tackle sine følelser som blandt andet handlede om sorg, frygt og jalousi.
”Da vi traf beslutningen om fertilitetsbehandling, ønskede jeg at få hjælp til at ændre måden, jeg tænkte på, og acceptere min situation. Det var vigtigt, at jeg fik håndteret mine egne problemer, inden jeg får børn. Det har været meget svært og en lang proces. Jeg skulle i virkeligheden have fået psykologhjælp for mange år siden. I Holland er det et tabu at gå til psykolog, men jeg har valgt at være åben om det,” siger Karin.
Husk at opsøge hjælp
Psykologen fik Karin til at acceptere sorgen og hjalp hende med at sætte ord på alle sine tanker. Karin var fx bange for, at hun ville blive jaloux på Jake og hendes kommende gravide mave. At hun ville være jaloux, når barnet sparker. Karin var også bekymret for, at hun ikke ville føle en følelsesmæssig relation til barnet, eftersom hun ikke selv kommer til at opleve barnet vokse i sin egen krop i ni måneder.
”Mit bedste råd til andre i samme situation er at tale om det og få hjælp fra professionelle. Samtalegrupper kan også være en mulighed. Det er helt ok at føle frygt, sorg og være bange for dine egne følelser. Men når du siger dine tanker højt, er de heldigvis ikke lige så farlige, som de kan føles inde i hovedet,” siger Karin og uddyber:
”Du skal håndtere dit eget tab, inden du begynder på fertilitetsrejsen. Det er ok at græde og også ok, at andre ser dig græde. Giv slip og spørg dig selv: Hvorfor føler jeg sådan her? Og hvordan kan jeg acceptere følelsen? Din mentale sundhed er så vigtig.”
Mine samtaler med psykologen har givet mig en tryghed i, at mine følelser for barnet vil vokse i takt med, at barnet vokser inde i Jakes mave.
Karin og Jake har valgt at være meget åbne og taler både med familie og venner og deler ud af deres refleksioner og overvejelser på sociale medier. Det er vigtigt for parret at formidle budskabet om, at man ikke står alene i processen. Og opfordre til at opsøge hjælp.
”Vores kommende barn vil blive født ind i stor kærlighed. Det er en anden grund til, at vi deler vores historie. Så vi engang i fremtiden kan vise vores barn vores overvejelser og beslutninger - som en lang dagbog med op- og nedture undervejs.”
Vil mindske barnets risiko for arvelige sygdomme
Eftersom parret har genetisk sygdom tæt inde på livet på grund af Karins blodsygdom har de valgt at benytte sig af GeneXmatch, som er et ekstra tilbud - en screeningstest - her hos European Sperm Bank.
GeneXmatch øger chancerne for, at det fremtidige barn er sundt og raskt, og testen mindsker risikoen for at få et barn med genetisk sygdom. Testen sammenligner generne hos den kommende biologiske mor - i dette tilfælde Jake - med den foretrukne sæddonors gener. Dermed kan man fastslå, om kvinden og donoren har mutationer i de samme gener og risiko for, at barnet vil arve en alvorlig sygdom. GeneXmatch screener for mere end 400 genetiske sygdomme.
Processen er simpel. Jake skal blot til den tid sende en spytprøve afsted, og så klarer European Sperm Bank resten.
”Jeg er det perfekte eksempel på, hvorfor GeneXmatch giver så god mening. Jeg ved, hvordan det er at have en genetisk sygdom, og det ønsker jeg ikke at give videre. Når man har muligheden, er det langt bedre at forebygge og øge chancen for en sund baby,” siger Karin.
Gratis konsultation besvarede mange spørgsmål
Jake og Karin har også benyttet sig af European Sperm Banks tilbud om at booke en gratis konsultation, hvor de kunne få svar på en række spørgsmål fx om pregnancy slot, og hvor hurtigt en sæddonor kan have ”udsolgt”. Parret havde også selv lavet en masse research, som fagpersoner hos European Sperm Bank undervejs i samtalen kunne be- eller afkræfte.
Jake og Karin har allerede nogle favoritter blandt donorprofilerne på European Sperm Banks website, men venter med at bestille donorsæden, indtil deres fertilitetsklinik har besluttet, hvilken fertilitetsbehandling, der er bedst for parret. Forhåbentlig kan de vælge sæddonor i starten af 2023.
”Det er godt, at personalet på klinikken er så grundige. Men det er ikke godt for min tålmodighed,” siger Karin og afslutter:
”Jeg har lært meget af denne proces, og jeg vil altid vælge at opsøge en psykolog igen senere, hvis jeg får behov. Hvis vi brækker en arm, går vi til lægen. Men vi skal også turde opsøge psykologhjælp, når det er psyken, vi har ondt i. Min psykolog havde selv haft lignende problemstillinger inde på livet, og det føltes meget trygt, at hun kunne relatere til min situation. Hun har også givet mig en tryghed i, at mine følelser for barnet vil vokse i takt med, at barnet vokser inde i Jakes mave. Jeg er sikker på, at alt bliver godt. Lige nu er jeg bare glad og glæder mig så meget til alt det, der skal ske.”
Du kan følge Karin og Jake her:
Karin og Jake har et betalt samarbejde med os her hos European Sperm Bank.
